Efter finanskrisen udløst af covid-19-pandemien, har Indonesiens tilsynsmyndighed for råvarefutures overvejet at oprette en skat på overskud fra kryptovalutamarkedet for at generere indtægter til ‘Staten takket være vækst i adoptionen. Islams position har dog radikalt ændret situationen.
The National Council of Ulemas (MUI) er en organisation, der samler islamiske lærde. For nylig tog organet stilling til kryptovalutaer som Bitcoin (BTC) og altcoins, og kaldte dem “haram”, et udtryk, der bruges i islam til at henvise til alt, der er forbudt eller betragtet som syndigt.
MUI stolede på Shariya-loven, som er baseret på Koranen, for at retfærdiggøre sin beslutning. Selvom regeringen anerkender digitale aktiver såsom kryptovalutaer som råvarer, anser den dem stadig ikke for legitime.
Med andre ord mener MUI, at brugen af kryptovalutaer er forbudt i henhold til Shariya-loven på grund af deres specifikke karakter, som ikke svarer til islams principper. Denne beslutning kan få konsekvenser for brugen af kryptovalutaer i lande med muslimsk flertal, især i forbindelse med islamisk finansiering, som er baseret på religiøse principper.
Asrorun Niam Soleh, leder af religiøse dekreter, sagde, at kryptovalutaer er karakteriseret ved “usikkerhed, hasardspil og ondskab.” Ikke alle døre ser dog ud til at være lukkede for digitale aktiver: formanden for MUI fatwa-kommissionen foreslog, at de kunne handles, så længe de adlyder islam, og at fordelen ved en sådan transaktion er indlysende.
Det indflydelsesrige indonesiske Ulema Council (MUI) har udstedt en fatwa – et religiøst dekret – om bitcoin, som i stigende grad bruges i den sydøstasiatiske nation som i andre dele af verden.
Fetuaer har ingen juridisk status i dette land med 270 millioner mennesker, men flytningen kan afholde muslimer fra at bruge kryptovalutaer.
“Det er som at spille hasardspil,” tilføjede han og bemærkede, at kryptovalutaer er virtuelle betalingsmidler, og deres værdi kan variere meget, hvilket gør dem imod islamisk lov.
I kølvandet på disse afgørelser er der stadig tvivl om markedets reaktion i de kommende dage. Eksperter mener, at dette skridt ikke vil bryde styrken, som prisen på bitcoin har fået over 60.000 amerikanske dollars, men de er især bekymrede over, hvad der kan ske med investorer i Indonesien.
Det asiatiske land er i øjeblikket hjemsted for over 4,4 millioner cryptocurrency-investorer og har over 230 millioner muslimer, så deres overvejelser har en næsten direkte indflydelse på regeringens beslutninger.
Transaktioner med kryptovaluta nåede op på hvad der svarer til 370 milliarder rupier (omkring 26 milliarder dollars) i de første fem måneder af 2020, fremhævede handelsminister Muhamad Lutfi i juni.
I mellemtiden sagde Indonesiens centralbank, at den overvejer at skabe sin egen kryptovaluta.
