Udviklingen af musikalske medier
Fra fonograf til plade
Musikindustrien har set mange forandringer, hvis vi ser tilbage i fortiden. Før var der kun tre muligheder for at lytte til musik: Deltag i koncerter, lyt til radio eller brug en grammofon. Fonografen er den allerførste maskine, der tillader lyd at blive optaget og lyttet til igen.
Opfundet af Thomas Edison, blev fonografen opgivet efter omkring tyve år, for at blive erstattet af Emil Berliners grammofon. Hvem opfinder den allerførste plade i historien. Dette er billigt at producere og giver meget bedre lyd end Edisons fonograf.
Takket være Emile Berliners plade var det muligt for enhver at lytte til deres yndlingsmusik, som de ville. Vinylens fødsel efter Anden Verdenskrig favoriserede dette fænomen, mens den forstærkede demokratiseringen af musikken. Denne gevinst i frihed omkring musikken var dog kun begrænset til hjemmet. For tidens pladespillere var ikke lavet til udendørs brug.
Fra disk til lydkassette
Opfundet og introduceret af Philips i begyndelsen af 1960’erne, rystede lydkassetter virkelig musikindustrien op. Bag den verdensomspændende succes med Walkman, der blev markedsført i 1979 af Sony, gav de folk mulighed for at lytte til musik uden for deres hjem for første gang. Fra et lydkvalitetssynspunkt er det en komplet regression sammenlignet med vinyl. Men denne gevinst i frihed, unik for tiden, fik lydkassetter til at holde i mere end 30 år.
Går så langt som til at sameksistere på musikmarkedet med vinyler, så efterfølgende med cd’er. Fra begyndelsen af 1980’erne oversteg salget af lydkassetter langt salget af vinyl. Men det var fremkomsten af cd’en, der varslede vinylernes officielle tilbagegang. Mere robust, lettere, mindre, mere praktisk, CD’en tilbød større fordele sammenlignet med vinyler.
Kassette & CD: Et kortvarigt samliv
I et stykke tid delte kassetten og cd’en markedet relativt ligeligt. Men det var omkring midten af 2000’erne, med fremkomsten af digital teknologi, at kassetter til gengæld blev lagt på hylden. Især med markedsføring af digitale spillere. At inkludere iPod, ligesom Walkman på det tidspunkt, ændrede bogstaveligt talt den måde, vi forbruger musik på. Digital teknologi overtog derefter gradvist det fysiske marked, så meget at cd-salget begyndte at falde drastisk.
Overgangen til digital (Web 2.0)
Med ankomsten af digital teknologi er der opstået nye måder at lytte til musik på. Siden det blev dematerialiseret, er der dukket mange fordele op. Startede med næsten uendelig lagerkapacitet. Tidligere, hvad enten det var til vinyl, lydkassette eller cd, så man altid lagringsgrænser. Dette aspekt hører nu fortiden til takket være digital teknologi. I dag kan tusindvis af titler organiseres i afspilningslister, tilgængelige efter vores mindste behov.
Som er en af de digitale spillere, som bliver ved med at være mere praktisk og innovativ over tid. Muligheden for at tage tusindvis af sange med, uanset hvor du går, er også en af de store fordele ved digital teknologi. Endelig kan import eller eksport af musik gøres på blot et par sekunder. Der er ikke længere behov for at brænde cd’er eller optage lydkassetter. Med internettet og downloads tager det nu kun et par klik at få den musik, du ønsker.
Fremkomsten af musikstreamingtjenester
Efter den stigende digitalisering af musik og overfloden af MP3-afspillere på markedet er der dukket musikstreamingtjenester op. Streaming musiktjenester fungerer på logikken om adgang, ikke ejerskab. Det vil sige, at i modsætning til tiden med vinyler, kassetter eller endda cd’er, ejer vi ikke “deres” musik. Her har vi adgang til et uendeligt bibliotek af musik af enhver art. Fordi dette bibliotek er i skyen, kan alle få adgang til det fra næsten enhver enhed. Kun på betingelse af at betale et månedligt bidrag. Et abonnement, hvis pris er billig sammenlignet med køb af en enkelt cd.
Massevedtagelse af musikstreamingplatforme
Siden deres optræden har musikstreamingplatforme haft rigtig succes. Gratis adgang til en lang række musik til en lav pris og det praktiske aspekt af denne innovation er hovedfaktorerne. Fremkomsten af smartphonen, hvor vi kunne finde egenskaberne fra tidligere tiders MP3-afspillere, favoriserede også i høj grad denne masseadoption.
Ifølge International Federation of the Phonographic Industry og avisen Le Monde eksploderede væksten af musikstreamingplatforme, såsom Spotify eller Deezer, bogstaveligt talt i deres tidlige dage. At gå fra 8 millioner abonnenter i 2010 til 68 millioner i 2015. Læg hertil, at Spotify i 2021 annoncerede, at det havde nået det spektakulære antal på 172 millioner abonnenter og overskredet mærket på 400 millioner aktive brugere.
Den mørke side af musikstreaminggiganter
En mangel for kunstnere
Mod slutningen af 2010’erne blev musikstreaming set som en af de faktorer, der kunne genoplive musikindustrien, i lyset af nedgangen i cd-salget. Imidlertid har kunstnere altid stået over for vanskeligheder i den traditionelle musikindustri.
I 2019 viser det sig ifølge en undersøgelse foretaget af Association of European Performers Organisations, at 90 % af de kunstnere, der udsender deres musikalske værker på streamingplatforme, modtager et årligt vederlag på mindre end tusind euro.
Efter at have haft et virtuelt monopol på distributionen af musik i næsten to årtier, har mange kunstnere måttet underkaste sig denne begrænsning. Det er derfor for at sætte en stopper for den giftige formidling af musikstreamingplatforme, som Audius blev skabt.
Audius oversigt
En decentraliseret musikstreamingtjeneste
Grundlagt i 2018 af Forrest Browning og Roneil Rumburg, begge Stanford-kandidater, definerer Audius sig selv som en decentral platform, der tilbyder en musikstreamingtjeneste, der fremmer aflønningen af kunstnere for frugten af deres arbejde. Ved at være baseret på blockchain (Solana), fjerner Audius mellemmændene fra den traditionelle musikindustri, og forbinder kunstnere direkte med deres fans.
Når det er sagt, er der derfor ingen grund til at opkræve kommission. Kunstnere er de eneste ejere af deres musik. Sidstnævnte har total frihed over distribution og indtægtsgenerering af deres indhold. Det samme gælder deres interaktion med deres samfund.
I august 2021 sagde Audius, at den var blevet integreret i den populære TikTok-platform for at skabe en ny funktion kaldet TikTok Sounds. Denne tilføjelse vil give næsten en milliard brugere mulighed for at dele musik direkte på det sociale netværk via Audius. Fra december 2021 har Audius næsten 6 millioner månedlige aktive brugere og vært for over 100.000 kunstnere.
En enkelt mission: at støtte kunstnere
Stadig med det formål at favorisere kunstnerbetalinger har Audius oprettet et system til øjeblikkeligt at betale kunstnere, hver gang en af deres musik lyttes til. Men i modsætning til traditionelle musikstreamingplatforme betaler Audius ikke kunstnere udelukkende baseret på antallet af afspilninger af deres numre.
Platformen tager også højde for kunstneres aktivitet på platformen, hvordan de interagerer med fans og det overordnede brugerengagement. Ifølge Audius omfordeles 90 % af platformens omsætning til kunstnere. De resterende 10 % omfordeles til personer, der satser med Audius-tokenet (AUDIO), platformens oprindelige token.
En overgang fra 2.0 til 3.0
Det, der driver innovation, er at løse et problem
Når du tænker over det, er nøglefaktoren, der drev udviklingen af musikmedier, præsenteret i denne artikel, ønsket om at finde en løsning på et problem. Tidligere var de forskellige kanaler, der var tilgængelige for at lytte til musik, meget begrænsede. For at løse dette problem blev disken oprettet. På trods af demokratiseringen af musikken via plader, kunne vi ikke nyde det udendørs. Lydkassetter blev sammen med Walkman opfundet for at løse dette problem.
Men når vi først kunne lytte til vores yndlingsmusik, hvor vi ville, mærkedes manglen på opbevaring og praktisk funktionalitet. Digital teknologi formåede at løse dette problem. For det førte til skabelsen af stadig mindre MP3-afspillere, hvor tusindvis af sange kunne downloades på få sekunder.
Så med tiden blev vores musikafspillere gradvist erstattet af vores smartphones. Men at skulle konstant downloade de nyeste sange var ret trættende. Det var dengang, at virksomheder fik ideen om at tilbyde gratis adgang til en hel mosaik af musikgenrer, fra enhver enhed. Og dette til en meget overkommelig pris.
En uundgåelig udvikling i 3.0?
Det problem, vi står over for i dag, vedrører ikke længere forbrugere, men kunstnere. Selvom musikstreamingtjenester er meget gavnlige for os, som vi tidligere har set, kommer kunstnerne aldrig foran. For at løse dette problem har brugen af blockchain-teknologi vist sig at være den ideelle løsning. En løsning, som Audius inkarnerer, ved at fjerne mellemmænd fra musikindustrien, som fortsætter med at kvæle kunstnere. At give dem tilbage deres ledelsesrettigheder over deres indhold, hvortil kommer en mere rimelig aflønning.
Audius-tokenet (AUDIO)
Audio token er et såkaldt utility token. Det vil sige, at det er vigtigt at udføre transaktioner inden for platformen. Det spiller også en styringsrolle, der giver indehavere mulighed for at tage del i visse beslutninger vedrørende platformen. Audio-tokenet har en samlet forsyning, der overstiger en milliard enheder og er rangeret som nr. 138 med hensyn til markedsværdi. Den har en daglig handelsvolumen, der overstiger $9,5 millioner og er værd €0,34 på det tidspunkt, hvor denne artikel er skrevet.
Skal du investere i Audius?
Når vi er opmærksomme på soliditeten i Audius-projektet, er det let at forstå den mulighed, prisen på dets token giver. Forsigtighed er dog påkrævet. Sutrout i denne bjørnemarkedsperiode i kryptovalutaer. Uanset hvor pålidelige eller innovative de er, er cryptocurrency-projekter ikke immune over for risici. Derfor, hvis du ønsker at investere, er det bedre at investere med måde for at reducere din risikotagning.
Audius vs Spotify: En afgørende sammenligning
Den digitale revolution har transformeret musikindustrien med fremkomsten af streamingplatforme som Spotify og Audius. Mens Spotify er blevet en global musikstreaminggigant med millioner af abonnenter, skiller Audius sig ud med sin decentraliserede blockchain-baserede tilgang.
Spotify: The Power of the Giant
Spotify, der blev lanceret i 2008, har domineret markedet for musikstreaming og tilbyder et stort bibliotek med millioner af sange. Spotifys forretningsmodel er dog blevet kritiseret for dens lave betalinger til kunstnere, hvilket bidrager til den “mørke side”, der er nævnt i artiklen.
Audius: Den decentraliserede revolution
Audius, etableret i 2018, har en innovativ tilgang ved hjælp af blockchain-teknologi. Ved at eliminere mellemmænd, sigter Audius mod at aflønne kunstnere retfærdigt. Platformen har allerede næsten 6 millioner månedlige aktive brugere, og dens integration med TikTok viser dets vækstpotentiale.
Sammenligning af forretningsmodeller
Mens Spotify opererer på en månedlig abonnementsmodel med betalinger baseret på afspilninger, revolutionerer Audius ved at betale kunstnere ikke kun baseret på afspilninger, men også under hensyntagen til deres overordnede engagement og interaktion med fællesskabet.
Audius Token: En differentierende faktor
Et centralt aspekt af Audius’ strategi er brugen af Audio token, som sikrer transaktioner inden for platformen og muliggør deltagelse i styring. Denne innovative tilgang kunne omforme den måde, kunstnere belønnes og involveres i beslutningstagningen.
Som konklusion illustrerer sammenligningen mellem Audius og Spotify to forskellige tilgange i musikindustrien. Mens Spotify har cementeret sin position som førende, tilbyder Audius et decentraliseret alternativ, der sætter kunstnere i centrum af processen. Potentielle investeringer i Audius vil afhænge af brugernes opfattelse af denne nye tilgang og platformens fortsatte vækst.
