Hvad er bevis for arbejde?

Bevis på arbejde er et vigtigt begreb i verden af ​​blockchain og kryptovalutaer. Det bruges til at validere transaktioner og sikre decentraliserede netværks sikkerhed. I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad Proof of Work er, hvordan det virker, dets fordele og ulemper, og sammenligne det med Proof of Stake.

Definition

Bevis for arbejde er en konsensusmekanisme, der bruges i blockchain-systemer til at validere transaktioner og skabe nye blokke. Det er også kendt som Proof of Work (PoW). Bevis på arbejde bruges af flere kryptovalutaer, herunder Bitcoin, Monero og Litecoin. Konceptet med bevis for arbejde blev introduceret i 1993 af Cynthia Dwork og Moni Naor i en artikel med titlen “Pricing via Processing or Combatting Junk Mail”. Det blev senere brugt i Bitcoin-protokollen af ​​den pseudonyme Satoshi Nakamoto i 2009.

Hvordan fungerer bevis for arbejde?

Bevis på arbejde fungerer ved at bede minearbejdere om at løse et vanskeligt matematisk problem for at oprette en ny blok. Dette problem kaldes et “hash-puslespil” og involverer at finde en hashværdi, der opfylder visse betingelser. Processen er ekstremt svær at løse, men nem at verificere. Den første minearbejder, der løser gåden, modtager en cryptocurrency-belønning, og blokken føjes til blockchain. Denne proces er kendt som “minedrift” og bruges til at skabe nye enheder af kryptovaluta.

Hvad er formålet med bevis for arbejde?

Målet er at sikre blockchain-netværket ved at gøre tilføjelse af nye blokke dyrt i forhold til tid og energi. Konsensusmekanismen sikrer, at hver transaktion verificeres og valideres af flere minearbejdere, hvilket reducerer risikoen for svindel og manipulation. Bevis på arbejde sikrer også, at produktionen af ​​nye kryptovalutaenheder er reguleret og begrænset. Vanskeligheden ved at løse puslespillet stiger over tid, hvilket betyder, at minedrift bliver stadig sværere, efterhånden som antallet af blokke stiger.

Fordele og ulemper

Proof of work er en meget brugt konsensusprotokol i blockchains og har flere fordele, der har bidraget til dens popularitet. En af de vigtigste fordele ved bevis for arbejde er dets evne til at sikre netværkssikkerhed og modstand mod ondsindede angreb. Valideringsprocessen kræver en stor mængde computerkraft, hvilket gør angreb ressourcedyre og gør det vanskeligt at kompromittere blockchain. Ud over dette giver det mulighed for decentraliseret og retfærdig brugerdeltagelse uden indgriben fra centrale myndigheder eller institutioner. Det giver også en retfærdig metode til at belønne minearbejdere, der leverer deres computerkraft til at løse de matematiske problemer, der er nødvendige for at validere transaktioner. Denne proces sikrer også stabiliteten og pålideligheden af ​​blockchain ved at validere hver blok med betydelig computerkraft, hvilket garanterer sikkerheden af ​​transaktioner og undgår duplikering eller forfalskning af data. På trods af disse fordele kan bevis på arbejde dog have nogle ulemper, såsom højt energiforbrug, som har ført til fremkomsten af ​​alternative konsensusprotokoller såsom bevis på indsats. Ikke desto mindre forbliver bevis på arbejde en populær og meget brugt konsensusprotokol i blockchains.

Bevis for arbejde vs. bevis for indsats

Bevis for arbejde sammenlignes ofte med en anden konsensusmekanisme kaldet bevis for indsats. Det virker ved at kræve, at validatorer indbetaler en vis mængde kryptovaluta for at deltage i transaktionsvalideringsprocessen. Validatorer bliver derefter tilfældigt udvalgt til at validere transaktioner, baseret på mængden af ​​kryptovaluta, de har deponeret. Bevis for indsats har den fordel, at det bruger meget mindre energi end bevis på arbejde, men det kan også udgøre en risiko for centralisering, hvis de rigeste validatorer udvælges uforholdsmæssigt.

Kilde: https://www.ledger.com/fr/academy/quest-ce-que-la-preuve-denjeu Afslutningsvis er bevis på arbejde en vigtig konsensusmekanisme, der bruges i mange blockchains til at validere transaktioner og sikre blockchain-netværk. Selvom det har betydelige fordele i forhold til sikkerhed og distribution, har det også betydelige ulemper i forhold til energiforbrug, potentiel centralisering og lav skalerbarhed. Blockchain-udviklere fortsætter med at udforske nye konsensusmekanismer, såsom bevis på indsats og autoritetsbevis, for at forbedre skalerbarheden, bæredygtigheden og sikkerheden af ​​blockchain-netværk.