Finanstilsynet (AMF) og dets rolle i finansiel regulering
Præsentation af AMF: historik, hovedopgaver
Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) er et uafhængigt offentligt organ, der har til opgave at sikre beskyttelsen af opsparing investeret i finansielle instrumenter, velfungerende markeder og information til investorer. Det blev oprettet i 2003 ved loven om finansiel sikkerhed og er resultatet af en fusion af tre enheder: Commission des opérations de bourse (COB) (Børsvirksomhedskommissionen), Conseil des marchés financiers (CMF) (Finansmarkedsrådet) og Conseil de discipline de la gestion financière (CDGF) (Disciplinærrådet for finansiel forvaltning).
AMF’s hovedopgaver
AMF har tre hovedopgaver:
- Beskytte investorer: Det regulerer aktørerne på de finansielle markeder og sanktionerer misbrug.
- Regulere de finansielle markeder: Det fastsætter regler for at sikre integritet, gennemsigtighed og velfungerende markeder.
- Informere og vejlede: Det stiller vejledninger og anbefalinger til rådighed for investorer og finansielle fagfolk.
AMF’s betydning i det franske og internationale finansielle landskab
AMF spiller en nøglerolle i overvågningen af de finansielle markeder i Frankrig og samarbejder med andre europæiske og internationale institutioner. Det deltager i arbejdet i Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Internationale Organisation af Værdipapirtilsyn (IOSCO).
På grund af fremkomsten af kryptoaktiver er dets rolle blevet styrket for at regulere aktører inden for digital finansiering, især med godkendelsen af udbydere af tjenester for digitale aktiver (PSAN).
Lovgivningsmæssig og regulatorisk kontekst: PACTE-loven, MiCA, europæiske direktiver
AMF’s lovgivningsmæssige rammer bygger på flere centrale tekster:
Regulering | Formål | Indvirkning på kryptoaktiver |
---|---|---|
Loi PACTE (2019) (PACTE-loven (2019)) | Oprettelse af PSAN-status og styrkelse af reguleringen | Obligatorisk registrering hos AMF |
MiCA (2024) | Harmoniseret regulering af kryptoaktiver i Europa | Standardisering af kravene til platforme |
Europæiske direktiver | Beskyttelse af investorer og bekæmpelse af svindel | Regulering af ICO’er og digitale aktiver |
AMF sikrer anvendelsen af disse tekster og tilpasser løbende sine doktriner til den teknologiske og økonomiske udvikling.
AMF’s voksende rolle i lyset af finansielle innovationer
Med fremkomsten af blockchain, decentraliseret finansiering (DeFi) og tokenisering af aktiver skal AMF konstant tilpasse sig. Det offentliggør udtalelser og anbefalinger for at hjælpe investorer og virksomheder med at forstå udfordringerne i forbindelse med disse nye teknologier.
Institutionen griber også ind over for risici forbundet med stablecoins, NFT’er og nye former for investering, såsom GameFi eller Metaverse.
AMF’s organisation og beføjelser
Intern struktur: kollegium, sanktionskomité, videnskabeligt råd
Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) er baseret på en struktureret organisation, der garanterer uafhængighed og effektivitet i dets beslutninger. Det består af flere organer:
- AMF’s kollegium: Det vigtigste beslutningstagende organ, der udarbejder regler, udsteder godkendelser og indleder sanktionsprocedurer. Det består af 16 medlemmer, herunder repræsentanter for staten, eksperter og dommere.
- Sanktionskomitéen: Et organ uafhængigt af kollegiet, der er ansvarligt for at pålægge sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse af finansielle regler.
- Det videnskabelige råd: Det analyserer udviklingen på de finansielle markeder og fremsætter strategiske anbefalinger.
Supplerende roller for AMF’s tjenester
Ud over disse organer har AMF specialiserede tjenester:
- Direktoratet for undersøgelser og kontrol: Overvågning af markederne og de finansielle aktører.
- Direktoratet for regulering og internationale anliggender: Deltagelse i udarbejdelsen af europæiske og internationale regler.
- Direktoratet for investorrelationer: Information og beskyttelse af investorer.
Beføjelser til kontrol, undersøgelse, påbud og sanktion
AMF har et stærkt juridisk arsenal til at regulere markederne og sikre, at de fungerer korrekt.
Beføjelse | Beskrivelse | Eksempler på anvendelse |
---|---|---|
Kontrolbeføjelse | Verifikation af finansielle virksomheders praksis | Audit af PSAN’er og handelsplatforme |
Undersøgelsesbeføjelse | Efterforskning og indsamling af bevis i tilfælde af svindel eller markedsmanipulation | Afsløring af insiderhandel og markedsmanipulation |
Påbudsbeøjelse | Forpligtelse for finansielle aktører til at overholde reglerne | Suspension af et ulovligt udbud af tokens (ICO) |
Sanktionsbeføjelse | Strafforfølgning af overtrædelser ved bøder eller forbud | Domfældelse af en platform for manglende registrering |
Siden 2019 har AMF anvendt disse beføjelser på udbydere af tjenester for digitale aktiver (PSAN) og indledende udbud af kryptovaluta (ICO’er), hvilket sikrer en strengere lovgivningsmæssig ramme for aktører inden for digital finansiering.
Proces for udarbejdelse af regler og indvirkning på finansielle aktører
AMF spiller en nøglerolle i definitionen af finansielle standarder. Dets regulatoriske proces omfatter:
- Analyse af markedsudviklingen (f.eks. udbredelse af kryptoaktiver, DeFi’s indvirkning).
- Offentlige høringer med aktører i sektoren.
- Offentliggørelse af anbefalinger og doktriner for at guide virksomheder og investorer.
- Integration af europæiske og internationale direktiver (MiCA, ESMA, ECB).
Takket være denne tilgang tilpasser AMF løbende reguleringen til nye finansielle teknologier, såsom blockchain og tokenisering af aktiver.
Samarbejde med andre tilsynsmyndigheder (ACPR, ESMA, ECB osv.)
AMF arbejder tæt sammen med flere tilsynsmyndigheder for at harmonisere de finansielle regler:
- Autorité de contrôle prudentiel et de résolution (ACPR) (Tilsynsmyndigheden for tilsyn og resolution): Tilsyn med banker og forsikringsselskaber.
- Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA): Regulering af de finansielle markeder i Europa.
- Den Europæiske Centralbank (ECB): Regulering af penge- og finanspolitik.
Dette samarbejde er afgørende for at sikre en sammenhængende regulering på nationalt og europæisk niveau, især i lyset af udfordringerne vedrørende kryptoaktiver og decentraliseret finansiering (DeFi).
Regulering af finansielle markeder og investeringsselskaber
Overvågning af traditionelle markeder (aktier, obligationer, derivater)
Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) sikrer overvågningen og reguleringen af de traditionelle finansielle markeder for at garantere deres gennemsigtighed og velfungerende drift. Det regulerer især:
- Aktiemarkederne: Overvågning af børsnoterede selskaber, afsløring af insiderhandel og markedsmanipulation.
- Obligationsmarkederne: Regulering af obligationsudstedelser og beskyttelse af investorer.
- Derivater: Regulering af optioner, futures og andre gearingprodukter for at begrænse systemiske risici.
AMF anvender algoritmiske overvågningsværktøjer til at opdage anomalier, såsom svigagtige ordrer eller mistænkelig handelsaktivitet.
Regulering af børsnoterede selskaber og udbydere af finansielle tjenester
Børsnoterede selskaber skal overholde strikte krav til gennemsigtighed under AMF’s myndighed. Dette omfatter:
- Offentliggørelse af finansielle oplysninger i overensstemmelse med IFRS-standarder.
- Overholdelse af kravene til markedsoplysninger (f.eks. resultatmeddelelser, fusioner og opkøb).
- Regulering af offentlige købstilbud (OPA) for at beskytte investorerne.
Desuden er udbydere af investeringstjenester (PSI), såsom banker og børsmæglere, underlagt en godkendelsesproces og skal overholde direktivet MiFID II, som pålægger strenge regler om:
- Investorbeskyttelse og gennemsigtighed i transaktioner.
- Forbud mod misbrugspraksis såsom interessekonflikter.
- Krav til ledelse og risikostyring.
Regulering af finansielle produkter og risikable investeringer
AMF sikrer investorbeskyttelse ved at regulere finansielle produkter, der til tider er komplekse eller risikable:
Produkt | Regulering og rammer |
---|---|
Investeringsfonde (UCITS, AIF) | Godkendelse og kontrol af administrationsselskaber |
Strukturerede produkter | Overvågning af informationsdokumenter og markedsføring |
CFD’er, Forex, binære optioner | Restriktioner og forbud for at begrænse risikoen for tab |
Derivater på kryptovalutaer | Regulering af udbud og forebyggelse af misbrug |
AMF udsender regelmæssigt advarsler om risikable investeringer, især inden for gearet handel eller atypiske investeringer såsom spekulative NFT’er.
Nye teknologiers indvirkning på finansiel regulering
Med fremkomsten af blockchain og tokenisering af aktiver tilpasser AMF sine lovgivningsmæssige rammer for at integrere disse innovationer. De vigtigste udfordringer omfatter:
- Tokenisering af finansielle aktiver: Regulering af Security Token Offerings (STO’er).
- Integration af smarte kontrakter i finansielle infrastrukturer.
- Regulering af hybridbørser, der kombinerer traditionel finansiering og kryptoaktiver.
- Europæiske initiativer som MiCA for at definere en juridisk ramme for kryptoaktiver.
AMF overvåger også udviklingen inden for decentraliseret finansiering (DeFi) og dens implikationer for finansiel regulering.
Kryptoaktiver og deres regulering af AMF
Definition og typer af kryptoaktiver
Kryptoaktiver betegner digitale aktiver baseret på blockchain-teknologi. De er decentraliserede, kan handles på digitale platforme og er ofte ikke reguleret af en centralbank. AMF spiller en nøglerolle i deres regulering og tilsyn for at beskytte investorer og sikre finansiel stabilitet.
Hovedkategorier af kryptoaktiver
Type af kryptoaktiv | Beskrivelse | Eksempler |
---|---|---|
Kryptovalutaer | Digitale aktiver, der fungerer som betalingsmiddel | Bitcoin (BTC), Ethereum (ETH) |
Utility tokens | Tokens, der giver adgang til en tjeneste på en blockchain | BNB, UNI, APE |
Security tokens | Digitale aktiver, der repræsenterer finansielle værdipapirer | Tokenisering af aktier, obligationer |
Stablecoins | Kryptoer bundet til en fiat-valuta eller et stabilt aktiv | USDT, USDC, DAI |
NFT’er (Non-Fungible Tokens) | Unikke tokens brugt inden for kunst, spil, digital fast ejendom | Bored Ape Yacht Club, CryptoPunks |
Muligheder og risici forbundet med kryptoaktiver
Muligheder ved kryptoaktiver
Kryptoaktiver åbner for nye finansielle og teknologiske perspektiver:
- Finansiel inklusion: Adgang til finansielle tjenester uden mellemled.
- Teknologisk innovation: Smarte kontrakter, decentraliseret finansiering (DeFi).
- Reduktion af transaktionsomkostninger: Øjeblikkelige og billigere transaktioner end med traditionelle banker.
- Diversificering af investeringer: Nye aktiver til investorers porteføljer.
Risici forbundet med kryptoaktiver
På trods af deres muligheder udgør kryptoaktiver risici, som AMF forsøger at mindske:
- Ekstrem volatilitet: Kryptoer kan miste over 50 % af deres værdi på få dage.
- Manglende garantier: I tilfælde af hacking af en børs kan midler gå tabt.
- Svindel og bedrageri: Stigning i svigagtige projekter (rug pulls, Ponzi-ordninger).
- Reguleringsproblemer: Visse platforme opererer uden en klar juridisk ramme.
AMF advarer regelmæssigt investorer om disse farer og opdaterer en sortliste over uautoriserede platforme.
AMF’s rolle i reguleringen af kryptoaktiver
AMF regulerer kryptoaktiver i Frankrig gennem flere handlinger:
- Obligatorisk registrering af PSAN’er (Udbydere af tjenester for digitale aktiver).
- Udstedelse af en valgfri godkendelse for PSAN’er, der opfylder strenge kriterier.
- Overvågning af ICO’er (Initial Coin Offerings) for at undgå svindel.
- Anvendelse af den europæiske MiCA-ramme (Markets in Crypto-Assets) fra 2024.
AMF pålægger kryptoplatforme at overholde KYC-standarder (Know Your Customer) og AML-standarder (Anti-Money Laundering) for at bekæmpe hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.
AMF’s holdning til nylige innovationer
AMF følger nøje udviklingen inden for blockchain og DeFi, især:
- Decentraliseret finansiering (DeFi): Regulering af platforme for udlån og staking.
- Security tokens: Regulering af tokenisering af traditionelle aktiver.
- Stablecoins og CBDC’er: Indvirkning af centralbankernes digitale valutaer (CBDC’er).
Med MiCA-rammen skal AMF tilpasse sin regulering for at harmonisere reglerne i Europa og bedre beskytte investorerne.
Tilsyn med platforme for kryptoaktiver og PSAN’er
Regulatoriske krav til handelsplatforme
Platforme for handel med kryptoaktiver spiller en afgørende rolle i det finansielle økosystem. De giver investorer mulighed for sikkert at købe, sælge og opbevare digitale aktiver. På grund af de forbundne risici (hacking, markedsmanipulation, hvidvaskning af penge) pålægger Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) dog en streng lovgivningsmæssig ramme for aktører, der opererer i Frankrig.
Status for PSAN’er (Udbydere af tjenester for digitale aktiver)
Siden PACTE-loven fra 2019 skal enhver virksomhed, der ønsker at tilbyde tjenester vedrørende kryptoaktiver i Frankrig, registrere sig som PSAN hos AMF.
Forpligtelser for PSAN’er:
- Obligatorisk registrering hos AMF og validering af ACPR (Autorité de contrôle prudentiel et de résolution).
- Overholdelse af KYC-standarder (Know Your Customer) og AML-standarder (Anti-Money Laundering) for at bekæmpe hvidvaskning af penge.
- Sikring af kundemidler med beskyttelsesforanstaltninger mod cyberangreb.
- Gennemsigtighed i oplysninger til investorer.
En registreret PSAN betyder ikke, at den har en fuld godkendelse. Godkendelsen er stadig valgfri, men garanterer et højere beskyttelsesniveau for kunderne.
Registreringsproces og forpligtelser for PSAN’er
Registreringen som PSAN omfatter flere trin:
- Ansøgningsdokumentation: Virksomheden skal fremlægge en række dokumenter, der beviser overholdelse af AML/KYC-reglerne.
- Gennemgang af AMF og ACPR: Myndighederne analyserer den finansielle soliditet og de sikkerhedsforanstaltninger, der er implementeret.
- Opnåelse af registrering: Hvis gennemgangen er positiv, tilføjes virksomheden til den officielle liste over registrerede PSAN’er.
- Løbende overvågning: AMF kan tilbagekalde registreringen i tilfælde af manglende overholdelse af reglerne.
Liste over registrerede platforme i Frankrig
AMF offentliggør en liste over registrerede PSAN’er, som opdateres regelmæssigt. Den omfatter blandt andet:
– Binance France
– Coinhouse
– Bitpanda
– Kraken
– Flowdesk
Vær opmærksom på ikke-registrerede platforme! Brugere bør kontrollere på AMF’s hjemmeside, om en udbyder er reguleret, før de investerer.
Udfordringer i forbindelse med DeFi og decentraliserede platforme (DEX’er)
Fremkomsten af DEX’er (Decentralized Exchanges)
I modsætning til centraliserede platforme muliggør DEX’er (f.eks. Uniswap, PancakeSwap) udveksling af kryptoaktiver uden mellemled takket være smarte kontrakter.
Problemer for reguleringen:
- Manglende kontrol: Ingen identificeret juridisk struktur.
- Brugeranonymitet: Vanskeligt at anvende KYC/AML-regler.
- Risiko for svindel og hacking: Protokoller er undertiden sårbare.
AMF’s holdning til DeFi
AMF forsøger at regulere DeFi, men støder på tekniske og juridiske hindringer. Den argumenterer for en tilpasset regulering på europæisk niveau for at integrere disse nye former for udveksling i en lovlig ramme.
Konklusion
Tilsynet med platforme for kryptoaktiver er en stor udfordring for at garantere et sikkert og gennemsigtigt marked. AMF sikrer anvendelsen af lovgivningsmæssige standarder og tilpasser sig samtidig udviklingen i sektoren. Med indførelsen af MiCA-forordningen i 2024 vil kravene blive skærpet, hvilket vil påvirke PSAN’er og aktører inden for DeFi.
AMF’s godkendelses- og visumproces
Godkendelse af finansielle virksomheder og administrationsselskaber
AMF-godkendelsen er en obligatorisk tilladelse for visse virksomheder, der opererer i den finansielle sektor i Frankrig. Den vedrører især:
- Porteføljeforvaltningsselskaber
- Udbydere af investeringstjenester (PSI)
- Investeringsfonde
- Visse finansieringsvirksomheder
Betingelser for at opnå godkendelse
For at opnå godkendelsen skal en virksomhed opfylde flere strenge krav, herunder:
– Have en minimumskapital afhængigt af virksomhedens art.
– Have en robust ledelse og et effektivt risikostyringssystem.
– Overholde kravene til overensstemmelse og gennemsigtighed.
– Implementere systemer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT).
Godkendelsen er en garanti for tillid for investorerne og giver virksomhederne mulighed for at operere lovligt under tilsyn af AMF.
AMF’s visumudstedelse for ICO’er
Hvad er AMF-visa?
AMF-visa er en frivillig certificering, der gives til udstedere af digitale tokens i forbindelse med en ICO (Initial Coin Offering). Det har til formål at beskytte investorerne ved at garantere et minimumsniveau af gennemsigtighed og sikkerhed.
Betingelser for at opnå visa
Et projekt til kapitalrejsning via en ICO skal opfylde flere kriterier:
Et klart og detaljeret informationsdokument, der præciserer:
- Projektets art
- De rettigheder, der er knyttet til tokens
- De risici, der er forbundet med investeringen
– Foranstaltninger til beskyttelse af de indsamlede midler.
– Identifikation og autentificering af investorer (KYC).
Et AMF-visa garanterer ikke rentabiliteten af et projekt, men sikrer en vis gennemsigtighed.
Kriterier for berettigelse og trin i processen
Processen for at opnå et ICO-visa omfatter flere trin:
- Indsendelse af dokumentation til AMF, herunder et detaljeret white paper.
- Gennemgang af overholdelse af lovgivningsmæssige krav.
- AMF’s udtalelse: tildeling eller afslag på visa.
- Officiel offentliggørelse af ICO’er, der har modtaget et visa.
Kun ICO’er, der har opnået dette visa, må promoveres i Frankrig.
Regulering af STO’er (Security Token Offerings) og indvirkning på markederne
STO vs ICO: Hvad er forskellen?
I modsætning til ICO’er vedrører STO’er (Security Token Offerings) tokens, der er knyttet til reelle finansielle aktiver (aktier, obligationer, fast ejendom). De er derfor underlagt strengere finansielle regler.
Krav til STO’er i Frankrig:
- Registrering som PSAN, hvis platformen tilbyder udvekslingstjenester.
- Overholdelse af reglerne fra AMF og ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
- Øget gennemsigtighed for at beskytte investorerne.
Muligheder og udfordringer
Fordele: Adgang til et globalt marked, tokenisering af illikvide aktiver.
Begrænsninger: Strenge regler, nødvendighed af at overholde finansielle standarder.
AMF spiller en nøglerolle i reguleringen af STO’er og sikrer en balance mellem innovation og finansiel sikkerhed.
Konklusion
AMF’s godkendelses- og visumproces har til formål at sikre en stabil og sikker lovgivningsmæssig ramme for aktørerne på finansmarkedet og markedet for kryptoaktiver. Ved at integrere regler, der er tilpasset ICO’er og STO’er, fremmer AMF en kontrolleret indførelse af nye finansielle teknologier.
Prisfastsættelse og gebyrer i forbindelse med AMF’s tjenester
AMF’s finansiering og bidragenes rolle
Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) er et uafhængigt offentligt organ, hvis finansiering primært er baseret på bidrag fra de regulerede aktører. I modsætning til andre institutioner modtager det ikke direkte statstilskud, hvilket sikrer dets uafhængighed.
AMF’s vigtigste finansieringskilder omfatter:
- Lovpligtige gebyrer betalt af administrationsselskaber, udbydere af investeringstjenester (PSI) og handelsplatforme.
- Gebyrer i forbindelse med ansøgninger om godkendelse og registrering for virksomheder, der ønsker at operere under AMF’s tilsyn.
- Bidrag opkrævet i forbindelse med finansielle transaktioner såsom børsnoteringer (IPO’er), kapitalforhøjelser og offentlige købstilbud (OPA’er).
Denne finansieringsmodel giver AMF mulighed for at fungere uden at være afhængig af statsbudgettet og samtidig sikre en effektiv kontrol af de finansielle markeder og kryptoaktiver.
Godkendelsesgebyrer og omkostninger for regulerede virksomheder
Opnåelse af en godkendelse fra AMF indebærer betydelige omkostninger for de berørte virksomheder. Disse gebyrer varierer afhængigt af den type reguleret tjeneste og de specifikke forpligtelser, der er knyttet hertil.
Eksempler på gældende gebyrer
Type af godkendelse | Estimeret omkostning |
---|---|
Porteføljeforvaltningsselskab | 5.000 til 50.000 € afhængigt af størrelse |
Udbyder af investeringstjenester (PSI) | 10.000 til 100.000 € |
PSAN-registrering (Udbyder af tjenester for digitale aktiver) | 5.000 til 15.000 € |
AMF-visa for en ICO | 8.000 til 20.000 € |
Ud over de indledende gebyrer skal virksomheder betale årlige bidrag for at opretholde deres regulerede status og finansiere AMF’s tilsynsopgaver.
Omkostninger ved overholdelse for kryptoaktører
Virksomheder, der opererer inden for kryptoaktivsektoren, skal ikke kun betale registreringsgebyrer til AMF, men også overholde en række lovgivningsmæssige krav, der medfører yderligere omkostninger:
- Overholdelse af bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AML/CFT): implementering af procedurer for kundeverifikation (KYC), værktøjer til overvågning af transaktioner, interne audits.
- Sikring af kundemidler: anvendelse af sikre opbevaringsløsninger (cold wallets, multi-signatures).
- Gennemsigtighed og rapportering: kommunikationsforpligtelser over for tilsynsmyndigheder og investorer.
Overholdelse af disse standarder medfører indirekte omkostninger for handelsplatforme og udbydere af kryptotjenester, hvilket påvirker deres konkurrenceevne i forhold til uregulerede aktører, der opererer fra udlandet.
Debat om reguleringsomkostninger
Selvom AMF’s regulering har til formål at beskytte investorerne og styrke tilliden til markedet, kritiserer visse aktører de for høje omkostninger, som kan hæmme innovation og begrænse etableringen af nye virksomheder i Frankrig.
Sammenligningsvis tilbyder andre europæiske lande mere attraktive ordninger med reducerede gebyrer og forenklede processer. Denne forskel tilskynder visse virksomheder til at etablere sig uden for Frankrig, mens de fortsætter med at målrette det franske marked.
Konklusion
AMF’s finansiering er baseret på et system af bidrag betalt af aktørerne på finansmarkedet og markedet for kryptoaktiver. Selvom disse gebyrer sikrer en streng regulering, udgør de også en udfordring for virksomheder, der ønsker at overholde lovgivningsmæssige krav. Udfordringen for AMF er at finde en balance mellem effektivt tilsyn og det franske markeds attraktivitet.
Beskatning og bekæmpelse af hvidvaskning af penge
Skatteordning for kryptoaktiver i Frankrig
Kryptoaktiver er underlagt en specifik skattemæssig ramme i Frankrig. Siden finansloven for 2019 er beskatningen af kryptovalutaer blevet præciseret for at sikre en ensartet behandling af private og professionelle investorer.
Beskatning af privatpersoner
Gevinster realiseret på kryptoaktiver af ikke-professionelle investorer er underlagt flat tax (Prélèvement Forfaitaire Unique – PFU) på 30 %, som omfatter:
- 12,8 % i indkomstskat
- 17,2 % i sociale bidrag
Denne beskatning gælder dog kun, når kryptoaktiver konverteres til fiat-valuta (euro, dollars osv.). Udvekslinger mellem kryptoer (f.eks. Bitcoin mod Ethereum) beskattes ikke.
Derudover gælder der en fritagelse for gevinster under 305 € om året.
Beskatning af professionelle
Personer, der foretager regelmæssige transaktioner med kryptoaktiver (aktiv handel, mining, staking), betragtes som professionelle og beskattes i henhold til regimet for industrielle og kommercielle overskud (BIC) eller ikke-kommercielle overskud (BNC) afhængigt af deres aktivitet.
Afhængigt af virksomhedens juridiske status kan overskuddet være underlagt indkomstskat (IR) eller selskabsskat (IS) med satser fra 15 % til 25 %.
Oplysningspligt
Indehavere af kryptoaktiver skal opfylde flere skattemæssige forpligtelser for at undgå sanktioner:
- Oplysning om kryptokonti i udlandet: enhver konto, der er åbnet på en platform, der ikke er registreret i Frankrig (f.eks. Binance, Kraken), skal oplyses til skattemyndighederne.
- Oplysning om realiserede kapitalgevinster: gevinster fra salg af kryptoer skal angives på selvangivelsen.
- Oplysning om indkomst fra staking og mining: denne indkomst sidestilles med skattepligtige gevinster.
Manglende overholdelse af disse forpligtelser kan medføre økonomiske sanktioner på op til 1.500 € pr. ikke-oplyst konto og forhøjelser i tilfælde af skattesvig.
Bekæmpelse af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT)
Risici forbundet med kryptoaktiver
Den delvise anonymitet ved kryptovalutatransaktioner og deres grænseoverskridende karakter gør dem til potentielle værktøjer til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme. De vigtigste identificerede trusler er:
- Brugen af mixere og tumbler-tjenester til at anonymisere finansielle strømme.
- Anvendelse af uregulerede platforme baseret uden for Frankrig.
- Brugen af privacy coins som Monero (XMR) og Zcash (ZEC), der er designet til at skjule transaktioner.
AMF’s rolle og forpligtelser for PSAN’er
For at bekæmpe disse risici pålægger AMF Udbydere af tjenester for digitale aktiver (PSAN) strenge regler vedrørende overholdelse:
Forpligtelse | Beskrivelse |
---|---|
KYC (Know Your Customer) | Verifikation af kunders identitet fra første euro, der veksles. |
Overvågning af transaktioner | Detektion af mistænkelige transaktioner og rapportering til myndighederne. |
Frysning af aktiver og samarbejde med TRACFIN | Indberetning af ulovlige transaktioner til organet for bekæmpelse af svindel. |
Siden 2021 er reguleringen blevet styrket med forbud mod anonyme konti på franske platforme. Derudover vil MiCA (Markets in Crypto-Assets), den nye europæiske regulering, harmonisere reglerne for bekæmpelse af hvidvaskning af penge på EU-plan.
Udfordringer og perspektiver
Selvom AML/CFT-reguleringen beskytter markedet, kritiserer visse aktører et overdrevent antal restriktioner, der kan hæmme innovation. Udfordringen for de kommende år er at forene finansiel sikkerhed og udvikling af sektoren for kryptoaktiver i Frankrig.
Udtalelser fra markedsaktører og investorer
Perception hos private og institutionelle investorer
Reguleringen af kryptoaktiver af Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) fremkalder forskellige reaktioner blandt investorerne.
Synspunkter fra private investorer
Private investorer sætter pris på tilstedeværelsen af en lovgivningsmæssig ramme, der giver større sikkerhed og gennemsigtighed. Den obligatoriske registrering af udbydere af tjenester for digitale aktiver (PSAN) opfattes som en garanti for pålidelighed. Den beskytter brugerne mod svigagtige platforme og almindelige svindelnumre i kryptoaktivuniverset.
Visse private investorer kritiserer dog en for streng regulering, især:
- Kompleksiteten af de skattemæssige forpligtelser i forbindelse med kapitalgevinster.
- De restriktioner, der pålægges ikke-registrerede platforme (f.eks. Binance før dets overholdelse).
- Styrkelsen af KYC-kontroller (Know Your Customer), som undertiden anses for at være forstyrrende.
Disse begrænsninger kan tilskynde visse investorer til at henvende sig til decentraliserede løsninger (DeFi) eller til udenlandske platforme med færre restriktioner.
Institutionelle investorers holdning
De institutionelle aktører (banker, investeringsfonde, virksomheder) har længe været skeptiske over for kryptoaktiver, primært på grund af deres volatilitet og lovgivningsmæssige usikkerheder.
Indførelsen af rammer som PACTE-loven og den europæiske MiCA-forordning beroliger dog disse investorer ved at:
- Tilvejebringe en klar juridisk ramme for security tokens og stablecoins.
- Facilitere adgangen for regulerede investeringsfonde til markedet for kryptoaktiver.
- Tilskynde til gradvis indførelse af digitale aktiver i traditionel finansiering.
Visse franske banker, som Société Générale Forge, er således begyndt at tilbyde tjenester relateret til tokenisering af aktiver og opbevaring af digitale aktiver.
Feedback fra kryptoplatforme og finansielle virksomheder
Aktører, der er positive over for regulering
Mange platforme og kryptovirksomheder ser positivt på AMF’s regulering, da den giver legitimitet og fremmer institutionel adoption. Platforme som Coinhouse, Paymium og StackinSat opnåede hurtigt deres PSAN-registrering for at overholde de franske krav.
De opfattede fordele er:
- Bedre adgang til banktjenester for regulerede kryptovirksomheder.
- Øget tillid fra investorer og offentligheden.
- Beskyttelse mod unfair konkurrence fra uregulerede platforme.
Kritik og forbedringspunkter
Andre markedsaktører mener, at AMF pålægger for store restriktioner, der hæmmer innovation og Frankrigs konkurrenceevne i forhold til andre mere favorable jurisdiktioner som Portugal, Schweiz eller Dubai.
Den primære kritik vedrører:
- De høje omkostninger ved overholdelse for at opnå PSAN-registrering.
- Kravene til bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AML/CFT), som anses for strengere end andre steder i Europa.
- Manglen på en klar ramme for decentraliseret finansiering (DeFi) og innovationer som NFT’er og DAO’er (Decentraliserede Autonome Organisationer).
Casestudier: virksomheder påvirket af reguleringen
Virksomhed | Reguleringsstatus | Indvirkning af regulering |
---|---|---|
Binance | Registreret i 2022 | Har måttet styrke sine processer for overholdelse og KYC. |
Coinhouse | Registreret PSAN | Nyder godt af en reguleringsstatus, der beroliger investorerne. |
Kraken | Ikke registreret | Tilbyder ikke længere visse tjenester i Frankrig. |
På vej mod en mere tilpasset regulering?
I lyset af kritikken arbejder AMF på en bedre tilpasning af reguleringen til de særlige forhold på kryptomarkedet. Implementeringen af MiCA-forordningen i 2024 kan lette visse forpligtelser og samtidig sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for investorerne.
Seneste udviklinger og fremtidsperspektiver
Nye direktiver fra AMF og regulatoriske tendenser
Autorité des marchés financiers (AMF) (Finanstilsynet) tilpasser løbende sin lovgivningsmæssige ramme for at følge den hurtige udvikling i sektoren for kryptoaktiver. I 2023 og 2024 blev flere direktiver indført for at styrke investorbeskyttelsen og sikre markedets stabilitet.
Seneste lovgivningsmæssige udviklinger
Blandt de seneste mest betydningsfulde ændringer er:
- Styrkelse af PSAN’ernes forpligtelser: Siden januar 2024 skal udbydere af tjenester for digitale aktiver overholde øgede krav vedrørende bekæmpelse af hvidvaskning af penge (AML) og beskyttelse af kunderne.
- Øget overvågning af stablecoins: AMF tilpasser sig rammerne defineret af MiCA (Markets in Crypto-Assets) for at regulere udstedere af stabile digitale valutaer.
- Restriktioner på reklame og opsøgende salg: Visse ikke-registrerede platforme er blevet forbudt at målrette reklamer i Frankrig.
Disse foranstaltninger har til formål at reducere risiciene forbundet med kryptoaktiver og samtidig fremme fremkomsten af et sikkert og gennemsigtigt marked.
Indflydelse fra europæiske og internationale rammer
Reguleringen af kryptoaktiver er ikke begrænset til Frankrig. AMF tilpasser sig europæiske beslutninger og deltager i internationalt reguleringsarbejde i samarbejde med organisationer som ESMA (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) og ECB (Den Europæiske Centralbank).
Indvirkning af MiCA-forordningen
MiCA-forordningen, vedtaget af Den Europæiske Union, harmoniserer reglerne for kryptoaktiver i alle medlemslande. Den omfatter især:
- En fælles lovgivningsmæssig status for PSAN’er i hele EU.
- Styrkede krav til udstedere af stablecoins.
- Øget overvågning af markeder for kryptoaktiver og kommerciel praksis.
MiCA betragtes som et afgørende vendepunkt, der kan lette den institutionelle adoption af kryptoaktiver og samtidig beskytte investorerne mod risici forbundet med volatilitet og svindel.
Fremtidige udfordringer: blockchain, decentraliseret finansiering og nye investeringsformer
Selvom reguleringen skrider frem, er der stadig flere udfordringer i forhold til at tilpasse den juridiske ramme til teknologiske innovationer.
Regulering af decentraliseret finansiering (DeFi)
Decentraliseret finansiering (DeFi) udgør en stor udfordring for tilsynsmyndighederne. I modsætning til centraliserede PSAN’er er DeFi baseret på smarte kontrakter, der opererer autonomt uden en identificerbar mellemled.
AMF undersøger, hvordan man kan overvåge disse protokoller uden at hæmme innovationen. Der er igangværende diskussioner på europæisk niveau for at definere en ramme, der er tilpasset DeFi.
Tokenisering af aktiver og innovationer
Tokenisering af fysiske aktiver (fast ejendom, aktier, obligationer) kan potentielt transformere de finansielle markeder dybtgående. AMF undersøger muligheden for at skabe en specifik lovgivningsmæssig ramme for disse nye finansielle produkter.
Andre tendenser, der skal overvåges:
- Security Token Offerings (STO’er), et alternativ til traditionelle kapitalrejsninger.
- Kryptoaktiver relateret til metaverset og gaming (GameFi).
- DAO’er (Decentraliserede Autonome Organisationer) og deres juridiske indvirkning.
Udvikling af skatterammen
Endelig er udviklingen af skatteordningen for kryptoaktiver fortsat en central udfordring. Visse aktører efterlyser en forenkling af oplysningsforpligtelserne og en mere incitiverende beskatning for investorerne.
På vej mod en regulering, der er tilpasset teknologiske innovationer
AMF skal finde en balance mellem innovation og investorbeskyttelse. En for streng regulering kan hæmme Frankrigs konkurrenceevne, mens en for lempelig tilgang vil indebære øgede risici.
FAQ om AMF
Hvad er et kryptoaktiv?
Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af værdi, der er baseret på distribueret ledger-teknologi, såsom blockchain. Disse aktiver kan bruges som et middel til udveksling, betaling eller værdiopbevaring, men de er ikke lovligt betalingsmiddel i Frankrig.
Hvad er AMF’s rolle i reguleringen af kryptoaktiver?
AMF er ansvarlig for at føre tilsyn med og regulere aktørerne på markedet for kryptoaktiver i Frankrig. Det udsteder registreringer og godkendelser til udbydere af tjenester for digitale aktiver (PSAN) for at sikre investorbeskyttelse og markedets gennemsigtighed.
Hvad er en udbyder af tjenester for digitale aktiver (PSAN)?
En PSAN er en enhed, der leverer tjenester relateret til kryptoaktiver, såsom køb, salg, udveksling eller opbevaring på vegne af tredjeparter. I Frankrig skal disse udbydere være registreret hos AMF for lovligt at udøve deres aktiviteter.
Hvilke risici er forbundet med kryptoaktiver?
Kryptoaktiver indebærer høje risici, herunder stor prisvolatilitet, risiko for svindel, problemer med it-sikkerhed og manglende retsbeskyttelse i tilfælde af tab. Det er vigtigt for investorer at forstå disse risici fuldt ud, før de engagerer sig.
Hvordan kontrollerer man, om en platform er registreret hos AMF?
AMF offentliggør en liste over registrerede PSAN’er på sin officielle hjemmeside. Før du investerer, anbefales det at konsultere denne liste for at sikre, at den valgte platform overholder fransk lovgivning.
Hvad er MiCA-forordningen?
MiCA-forordningen (Markets in Crypto-Assets) er en europæisk regulering, der har til formål at harmonisere reglerne for kryptoaktiver i Den Europæiske Union. Den etablerer en juridisk ramme for udstedere og udbydere af tjenester for kryptoaktiver for at beskytte investorer og sikre finansiel stabilitet.
Hvornår træder MiCA-forordningen i kraft?
MiCA-forordningen vil være gældende fra den 30. december 2024, med undtagelse af bestemmelserne vedrørende stablecoins, som træder i kraft den 30. juni 2024.
Hvordan beskytter AMF investorer i kryptoaktiver?
AMF implementerer tilsynsforanstaltninger for at sikre, at PSAN’er overholder de lovmæssige forpligtelser, især vedrørende gennemsigtighed, sikkerhed og bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Det offentliggør også sortlister over uautoriserede platforme og giver råd til investorer for at hjælpe dem med at identificere potentielle svindelnumre.
Betragtes kryptoaktiver som lovlige betalingsmidler i Frankrig?
Nej, kryptoaktiver anerkendes ikke som lovlige betalingsmidler i Frankrig. Kun euroen betragtes som lovligt betalingsmiddel. Kryptoaktiver klassificeres som digitale aktiver og er underlagt specifik regulering.
Hvilke råd er der til sikker investering i kryptoaktiver?
For at investere sikkert i kryptoaktiver anbefales det at:
- Tjekke AMF’s sortlister før investering.
- Bruge en udbyder, der er registreret hos AMF.
- Sikre opbevaringen af dine kryptoaktiver ved hjælp af sikre wallets.
- Aldrig videregive din private nøgle til nogen.
- Kontrollere nøjagtigheden af offentlige adresser ved transaktioner.
Disse forholdsregler kan hjælpe med at minimere risiciene forbundet med investering i kryptoaktiver.